Zoneterapi er en komplementær behandlingsmetode, hvor man ved hjælp af trykpåvirkninger under foden søger at forbedre funktionen et andet sted i kroppen.
I zoneterapien ses mennesket som et netværk af energier, der alle deltager i kroppens kommunikation og påvirker hinanden. Vigtige zoner på kroppen stimuleres og på den måde fjernes energiblokeringer. Det betyder, at impulser i nervesystemet øges, kredsløbet og immunforsvaret styrkes, og lymfe- og affaldsstoffer drænes væk.
Man behøver ikke at “fejle” noget for at modtage en behandling. Zoneterapi kan også bruges til både at vedligeholde et godt helbred samt forebygge ubalancer. Zoneterapi kan virke både afslappende og smertelindrende, dog kan nogle punkter og zoner være ømme alt efter hvor og hvad der er af ubalancer i kroppen.